Om foreningen

Andelsboligforeningen A/B Landlystvang består af 5 blokke, der er beliggende i en hesteskoform, på Hvidovrevej 128 A-U. Der er 100 andelshavere, og de er fordelt på 17 opgange. Foreningen har en central beliggenhed i Hvidovre Nord, tæt på Hvidovre Torv og med kun få minuters gang til Vigerslevparken. 

Desuden er der mange indkøbsmuligheder tæt på, bla. Hvidovre C (Stationscentret), Aldi, Føtex og Kvickly. 



Hvidovre Station ligger kun 0,7 km væk, og buslinierne 22 og 132 holder begge to lige udenfor foreningen på Hvidovrevej.

Det er en økonomisk sund og velfungerende forening hvilket også fremgår af årsregnskaberne. Foreningens bestyrelser har altid været kendetegnet af en fornuftig og ansvarlig økonomistyring.

Foreningens historie begynder i tiden omkring 2. verdenskrig, hvor arkitekt W. Danborg tegnede den hesteskoformede bebyggelse, der i dag kendes som A/B Landlystvang.
Grunden var en tidligere gartnerigrund, og bebyggelsen blev opført fra 1943-1945 som almindelige lejeboliger, med kakkelovn og koldt vand i hanerne.

Først i 1962 blev andelsboligforeningen stiftet med tilslutning fra 85 beboere som andelshavere. I 1997 kom den sidste andelshaver til. De 5 blokke, som bebyggelsen består af, blev erhvervet for 1.725.000,00 kr. De 4 blokke tættest på Hvidovrevej består af 2-værelses lejligheder og den bagerste, lange blok består af 3-værelses lejligheder. På det tidspunkt var huslejen 156,00 kr. for en 2-værelses og 186,00 kr. for en 3-værelses.

Siden stiftelsen af A/B Landlystvang i 1962 og frem til september 2007 har foreningen kun haft 4 formænd. De har siddet i henholdsvis 1 år, 4 år, 14 år og 26 år. 

En lille, ekstra faktuel oplysning i den forbindelse :  30 år er det længste nogen har været medlem af bestyrelsen (2 år som suppleant og derefter 28 år som næstformand). Vedkommende stoppede i bestyrelsen i 2007, sammen med den daværende formand.

I 2009 fik foreningen sin første kvindelige formand.


Om Hvidovre 

Hvidovre er en københavnsk forstad med 49.724 indbyggere (2010). Hvidovre er beliggende otte kilometer vest for København, øst for Brøndby, syd for Rødovre og vest for Valby.

 

Læs evt. mere om Hvidovre her http://da.wikipedia.org/wiki/Hvidovre

Områdekort

Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + og - nederst til højre for at zomme ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen nederst til venstre på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.


Vis stort kort
Vis stort kort